Tekst & Idéudvikling

Har det med sprog eller performance at gøre? Så kan jeg løse det!

Her er et lille udvalg af opgaver jeg har løst:


OFIR/Sprogkonsulent: Opgaven var at innovere sprogbrugen på jobportalen Ofir.dk. Man søgte at tænke ud af boksen og komme væk fra den gængse jargon som de fastansatte tekstforfattere anvendte. Derfor blev jeg hyret som konsulent i 2 måneder. Jeg researchede på arbejdets filosofiske idéhistorie og skabte en række æstetiske og idéhistoriske begreber som OFIR endte med at bruge i en ny kampagne. Efter at have inkorporeret sproget fra denne nye sfære i de fastansattes ordforråd, blev jeg hyret til at lave en podcast om arbejdets idéhistorie, 21 minutters samlet idéhistorie blev i sidste ende via retoriske tricks kogt ned til en 7 minutters podcast, der blev lagt på portalen som inspiration til brugerne til det fællesskab man som jobsøgende kommer ind i ved at indgå i den interessante udvikling arbejdet som begreb er gennemgået gennem tiden. Derudover blev jeg hyret til at tale til en række jobmesser på vegne af OFIR.

 


 

DSB S-TOG/Klummeudvikling: DSB søgte at skabe en ny klumme til bagsiden af deres mini-magasin Byens Puls, der uddeles gratis i S-togene. De ønskede at komme væk fra meningsklummen som de allerede havde i søstermagasinet Ud & Se. I stedet ønskede de en mere litterær klumme, der kort men præcist indfangede et øjebliksbillede fra en rejseoplevelse med S-toget. Efter en researchperiode ombord på S-tog rundt til alle stationer skrev jeg 24 klummer baseret på mine i agtagelser af personligheder på rejserne. Klummens titel var S-faktoren og denne blev i hver klumme defineret som et nyt begreb ud fra oplevelser der gentages ombord på S-toge, fx: [S-faktoren, af lat. – evnen til at reflektere over egne handlinger under kørsel, se også hittegodhed el. tøf tøf-høflighed]. Klummen havde et tæt æstetisk billedrigt sprog.

 


Dansk arkitektur center/Podcast-udvikling: Hos DAC søgte man at lave en podcastserie, hvor brugerne af DAC´s hjemmeside, kunne tage på rejse rundt i hovedstaden med ord omkring byens arkitektur i ørerne. Jeg blev hyret på baggrund af klummerne i Byens Puls og fokuset for min podcast. Var at omforme virkeligheden til en fantastisk virkelighed som man kunne få i ørene mens man kiggede på de samme ting som jeg som forfatter så på min vej med et S-tog fra Hovedbanegården til Høje Taastrup. Politken valgte i en anmeldelse af de samlede podcasts at fokusere på min podcast og den fik gode ord med på vejen. Det fantastiske univers i podcasten tog udgangspunkt i at Hovedbanegården i virkeligheden hedder Hovedaneåren, fordi den er et hjerte, der pumper kultur ud fra Hovedstaden via skinnerne til provinsen.

Hør om Podcasten her: http://www.dac.dk/da/dac-life/podwalks/podrides/linje-bx—hoeje-taastrup/

Læs Politikens anmeldelse af netop min podcast her: http://politiken.dk/kultur/art4821057/Nu-kan-du-f%C3%A5-lydforstyrrelser-i-S-toget

Se en teaser for Podriden her:


Museet for Samtidskunst/Soundtrack-udvikling: Efter fundet af en gammel Per Højholt video kaldet Et Kvarter i museets arkiv, ønskede man at lave en nyfortolkning af værket at vise sammen med det gamle værk. Jeg fik opgaven at nyfortolke videoen. Til formålet hyrede jeg Bollywoodmusiker Satya Barman til at lave et spacy musikspor, der skulle smelte sammen med to narrative lydspor som jeg stod for; et spor med en række interview med en russisk videnskabsmand nede i Cern, der fortæller om Large Hydron Colliders mulighed for at kreere sorte huller; disse interviews afspilles overfor lyrik reciteret og sunget af mig inspireret af Højholts samlede digte. Til sammen udgjorde det et kvarters performance, hvor musiker Satya Barman og jeg fremførte Spoken Word Soundtracket live til en videoprojektion. Det blev første gang fremført til en temaaften omkring Per Højholt på Literaturhaus, og er siden fremført til en håndfuld litteraturfestivaler.

Lars Bukdahl udtalte efter at have overværet det nye værk:
“Frank Langmacks sound- og wordtrack til Per Højholts film Et kvarter er et frækt og egensindigt og højst kvalificeret forsøg på at opdatere Poeten H i skelende øjenhøjde, som i den grad fortjener at ledsage den sjældne film.”

Her kan du se et uddrag fra Wordtracket:


Hovedbiblioteket/Litteraturperformance-udvikling: Til litteraturfestivalen KBHlæser ønskede hovedbiblioteket et samlende projekt, der ville vare hele ugen og være i gang hele tiden. Jeg blev hyret som projektleder og performer på projektet. Jeg kom op med Skabelsen – en roman på 7 dage. Et skriveprojekt, hvor jeg sad spærret inde i et glasbur på Hovedbilioteket, som en levende museumsgenstand, der skriver foran folk konstant. En gang om dagen kunne folk også komme ind i huset og høre dagens produktion og medvirke til at omskrive og finde på nye plotdele. Efterhånden som teksten bliver til, hænges teksten op på glasvæggene og pakker på den måde glashuset ind i tekst, så forfatteren dermed får mere privatliv. Projektet fik meget omtale både i Danmark og Sverige. Både glashus og mad og drikke fik jeg sponsoreret fra lokale forretningsdrivende.

Læs kort om det her: http://bog.guide.dk/Kunst%20&%20kultur/Forfatter_skriver_roman_i_et_glasbur_1499297

Se projektbloggen her: https://skabelsen.wordpress.com/

Se en teaservideo her:


Hovedbiblioteket/Lydkoncept: I projektet Digt og Dejmaskine udviklede jeg en performance, der kredsede om brød og lyd til et show i hovedbibliotekets café. Lyden af caféen dejmaskine blev remixet live til musik, med live performance. Her anvendte jeg en looperpedal til at skabe gentagede lydcollager.


Kunstrådet/Jeg taler ikke med dig, du taler ikke med mig: Sammen med digter Jesper Sternberg Nielsen udviklede jeg et skriveprojekt om at komme ud, hvor litteratur normalt ikke kommer ud. Vi udførte skriveworkshops med fanger i et fynsk fængsel, med vilde drenge i en klub i Gellerupparken, med gæster på et museum i Odense, med jægere i en jagthytte i Egtved, med beboerne på et plejehjem i Viborg etc.